Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Foderhandel – færdigfoder 

af Fodergruppen, SRVest

I skrivende stund sker der ikke det store på færdigfoderområdet. Enkelte ønsker at sælge produktionskorn til den kommende sæson, men interessen for at købe bør være lav, da trenden på foderhvede er nede (se også fig. til højre). Sojaskråprisen lever sit eget liv, og det er noget tid siden, prisen har nået de niveauer, vi ser for tiden (se ligeledes figuren). Hvis vi ser en trendændring
på korn, så kan der handles med en variabel pris på sojaskrå, da det forventes, at sojaskråen vil falde sidst på året.

Det kunne gøres på følgende overskuelige måde:

  • Der fastsættes en pris på alle recepter på handelstidspunktet (kr./hkg)
  • Samtidig oplyses den indkalkulerede pris på sojaskrå (kr./hkg)
  • Der udleveres en indlægsseddel, som viser %-andelen af sojaskrå i hver blanding
  • Herefter oplyses priserne på produktionssoja måned for måned

Herefter kan prisændringen kalkuleres måned for måned ved at gange prisændringen i sojaskrå i kr./hkg med %-andelen i sojaskrå for hver blanding.

Denne metode må alt andet end lige give en god sikkerhed for, at avancen ikke rykkes væsentligt, idet priserne på produktionssoja til recepterne kan tjekkes ved at forespørge
til priserne ved andre leverandører. De mere komplekse metoder, vi har hørt om, øger risikoen for, at foderstoffirmaerne får øget avance.


Drægtige og diegivende søer
Da drægtige søer fodres restriktivt, vil stigende mængder raps og solsikke ikke have negativ indflydelse på appetitten, mens der for diegivende søers vedkommende bør anvendes
mindre mængder af raps (op til 3-5% af god kvalitet) samt solsikke (4-6%). Solsikke har erfaringsmæssigt ikke den samme negative indflydelse på smagen af
foderet som raps.

Slagtesvin
Brug af raps og solsikke er værd at overveje. Fasefodring kan komme på tale, men en anden mulighed er fasefodring med to enhedsblandinger, hvor den sidste blanding indeholder store mængder raps + solsikke.
Eksempelvis vil en produktionssikker enhedsblanding med 5% rapsskrå og 5% solsikkeskrå være ca. 3 kr. billigere pr. 100 FEsv set i forhold til en blanding med sojaskrå som eneste
proteinkilde. Niveauet af raps og solsikke kan sagtens øges yderligere uden den store risiko.

Det fornuftigste vil derfor være at få vendt handelsstrategien og blandingsvalget med din foderrådgiver.

Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Nyhedsbreve PDF format
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her