Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Vækst gennem rådgivning 

Kickstart væksten i din virksomhed
Rådgivning og ekstern sparring er vigtige elementer, når du skal kickstarte væksten i din virksomhed. Vækst gennem rådgivning er et unikt tilbud til dig, hvis du har ambitioner om at skabe vækst i din virksomhed. Med Vækst gennem rådgivning kan du få tilskud til køb af privat rådgivning, så du kan omsætte dine ambitioner om vækst til konkrete tiltag og initiativer i din virksomhed.

Rådgivning der skaber vækst
Vækst gennem rådgivning giver 50% i tilskud til din virksomheds udgifter til køb af rådgivning fra SRVest eller andre private rådgivere, i alt op til 40.000 kr. Det vil sige, at Vækst gennem rådgivning med en egenbetaling på 40.000 kr. giver mulighed for køb af privat rådgivning for 80.000 kr. Rådgivningen kan omfatte op til 3 forskellige rådgivere, som kan hjælpe din virksomhed til at nå nye højder.

Du kan frit vælge en privat rådgiver, der matcher din virksomheds behov og potentiale.

Du betaler den private rådgiver og får efterfølgende refunderet 50% af udgiften.

Hvem kan søge?
Vækst gennem rådgivning henvender sig til virksomheder med ambitioner om og potentiale til at skabe vækst i omsætning, i antal ansatte og til virksomheder med ambitioner om eksport eller med andre væsentlige vækstpotentialer i form af eksempelvis ekstraordinær høj indtjening pr. medarbejder.
  • Virksomheden skal være registreret med et CVR-nummer og må maks. have 25 ansatte.
  • Virksomheder med mindre end 5 ansatte skal have ambitioner om og potentiale til at beskæftige mindst 10 ansatte inden 3 år.
  • Virksomheder med mellem 5-25 ansatte skal have potentiale til en årlig vækst på mindst 20% tre år i træk målt på omsætning, antal ansatte eller eksport.
Hvordan gør du?
Du kontakter Væksthus Midtjylland www.startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk og spørger efter Vækst gennem rådgivning.

Sammen med en konsulent fra Væksthus Midtjylland laver du en gennemgang af din virksomhed for at afklare, hvilke behov og udviklingspotentiale din virksomhed har. Herefter vurderer Væksthus Midtjylland om din virksomhed kan modtage tilskud via Vækst gennem rådgivning.

Se mere på hjemmesiden: http://www.startvaekst.dk/vaekstgennemprivatraadgivning

Vækst gennem rådgivning er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og administreret af Væksthusene.

Forfatter: Jan Rodenberg
Publiceringsdato: 05-11-2009
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Nyhedsbreve PDF format
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her