Grøn Vækst – hvad betyder det for svinefolket?
Så kom udkastet endelig! Det er stadig ikke den endelige udgave, men der er ikke de store chancer for, at der bliver rykket på de overordnede linjer i de forhandlinger, der begynder nu. Det, som får indflydelse på svineproduktionen i DK, er kort fortalt følgende:
- Ammoniakfordampningen skal reduceres yderligere for nye stalde, men ikke væsentligt.
- Ophævelse af maks. for antal dyreenheder og hektar.
- Afskaffelse af arealkrav og krav om selveje ~ mulighed for at organisere sig i selskabsform.
- Maksimal afgørelsesfrist for husdyrgodkendelser på 6-9 måneder inden 1. oktober 2010.
- Yderligere forenkling og sammentænkning af den øvrige miljø- og fødevareregulering.
- Fremme af biogas og økologi.
Det er i det store hele OK på svinesiden! Så er der en del stramninger på marksiden, men det må I læse om i andre medier.
Publiceringsdato: 05-05-2009
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: