Vaskerobotter og kastrationsmaskiner…
- hedder overskriften på en artikel, vi havde i sidste nr. af Hyologisk omkring udenlandsk arbejdskraft, som vi her bringer et uddrag af.
Rigtig mange danskere har udlændinge ansat med stor succes. Mange er veluddannede og har derved let ved at lære praksis i en svinestald.
Ofte ligger deres målsætning for resultater højere end danske ansattes – og resultaterne nås. Derfor er det heldigvis også de færreste svineproducenter, der i dag betragter udenlandske medarbejdere som vaskerobotter og kastrationsmaskiner – og de, der gør, er ikke fremtidens svineproducenter!
Ligesom de danske medarbejdere, skal de udenlandske medarbejdere også have fagligt input fra skoleophold, kurser, deltagelse i ERFA-grupper samt sparring fra konsulent og dyrlæge, hvis de skal udvikle sig som medarbejdere i svineproduktionen.
Nogen kan måske have bekymringer mht. sproget, men det skal ikke være hindringen for at ansætte en udenlandsk medarbejder. Man behøver ikke tale perfekt engelsk – vi går jo rundt og taler ”de Nattergale” engelsk i besætningen,
så vi bruger de danske fagudtryk.
Det er også en god idé at gøre farmer-engelsk til arbejdssproget, så kommer den udenlandske medarbejder lettere med i fællesskabet og misforståelser undgås.
Et praktikophold er pt. på 18 måneder, men er man blevet glad for medarbejderen – og ønsker at beholde vedkommende, er det vigtigt at man får ansøgt om en fornyet arbejdstilladelse, allerede når praktikanten har været på bedriften i 12-14 måneder, det tager nemlig omkring tre måneder at få den på plads.
Statistisk kan vi se, at der ansættes flere og flere udlændinge i svineproduktionen.
I 2002 blev der givet 1837 opholdstilladelser og i 2007 var tallet oppe på 3221.
Publiceringsdato: 06-03-2009
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: