Der findes mange måder at styre søernes huld på i drægtighedsstalden - nogle mere arbejdskrævende end andre. En af de mest simple strategier er at opdele søerne i tre kategorier: fed, normal og mager. De tre kategorier tildeles derefter hver af nedenstående foderkurver, og gyltene en særskilt foderkurve.
Vejledende foderkurve til drægtige søer
|
Dag |
Fede søer (FEso/dag) |
Alm. Søer
(FEso/dag) |
Magre søer
(FEso/dag) |
Gylte
(FEso/dag) |
|
(løbning = dag 0) |
|
0-28 |
2,5 |
3 |
4 |
2,3 |
|
29-84 |
2 |
2,5 |
3,7 |
3 |
|
85-114 |
3,5 |
3,5 |
4 |
3,3 |
|
Vinterregulering |
+0,2 |
+0,3 |
+0,4 |
+0,3 |
|
(Kilde: ESF-management) |
Hvordan bruges kurverne?
Hvis man har en ESF-stald, er det oplagt at lægge kurverne ind på fodercomputeren, og så tildele søerne den kurve, der passer til deres huld. Herefter sker en justering efter 1 og 2 måneders drægtighed, samt når foderstyrken justeres op efter ca. 85 dages drægtighed.
Husk at kontrolafvejning af uddosering i hver
ESF-station er en vigtig rutine at udføre regelmæssigt.
Har man andre staldsystemer end ESF, kan kurverne anvendes på flokniveau eller bruges til at beregne den supplerende foderstyrke, hvis der sker en manuel ekstratildeling af foder.
God huldstyring er samtidig økonomisk optimering!
Det koster både foder og belaster dermed DB, hvis søerne taber for meget huld i farestalden. I nedenstående tabel er der givet et bud på, hvad det koster i både supplerende foderenheder og kroner, at søerne taber sig i diegivningsperioden.
|
Huldtab pr. diegivningsperiode (kg) |
Merfoderforbrug pr. årsso
(FEso/årsso) |
Meromkostning
(kr. pr. årsso) |
|
10 |
63 |
77,31 |
|
20 |
126 |
154,62 |
|
30 |
189 |
231,93 |
Kontakt din lokale foderrådgiver hvis du ønsker en vurdering af, hvordan du får optimeret rutinerne omkring huldstyring. Få samtidig en gennemgang af foderrecepterne, så du sikrer, at der ikke anvendes overflødige næringsstoffer i såvel drægtigheds- som farestalden.
Forfatter: Thomas Bruun Christensen, Fodergruppen