Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Raps- og solsikkeprodukter som alternativ til sojaskrå 

I denne fodringssæson gør prisudviklingen, at det er værd at se på alternative proteinkilder som delvis erstatning for sojaskrå – og her er raps og solsikkeprodukter relevante.

Kvalitetskriterier for rapsprodukter
Rapskager skal foretrækkes frem for rapsskrå til svinefoder. Der skal kun efterspørges rapsprodukter fra dobbeltlave sorter, og forarbejdningen fra frø til kage skal være skånsom. De specifikke tekniske krav, du skal efterspørge, fås ved henvendelse til din foderrådgiver.

I fuldfoderet er de højst anbefalede mængder af glukosinolater:

  • Søer og slagtesvin: 2 millimol pr. kg. fuldfoder
  • Smågrise: 1 millimol pr. kg. fuldfoder

Anbefalet maksimalt indhold af rapskager (dobbeltlav)
Søer Smågrise Slagtesvin
Drægtige Diegiv. +
drægtige
Fra 3 uger Fra 5 uger Under 40 kg Over 40 kg
12 12 5 5 10 5

Solsikkeprodukter
Når det drejer sig om solsikkeprodukter, er der ikke så mange overvejelser omkring produktionshæmmende stoffer, men solsikkeprodukter handles i mange forskellige versioner med forskelligt indhold af næringsstoffer.
Derfor er det vigtigt at være sikker på, hvilken slags solsikkeprodukt man bruger, således at resten af foderet kan afstemmes efter dette.

Anbefalet maksimalt indhold af solsikkeskrå
Søer Smågrise Slagtesvin
Drægtige Diegiv. +
drægtige
Fra 3 uger Fra 5 uger Under 40 kg Over 40 kg
15 15 0 5 10 15

Økonomi i anvendelse af raps- og solsikkeprodukter
Priserne på raps og sojaskrå svinger som bekendt meget, og generelt er der mest at spare i perioder, hvor priserne er lave, men 5 % rapskage vil i de fleste tilfælde give en besparelse på foderprisen på 1,5-3,0 kr./100 kg. Anvendelse af tilsvarende mængder solsikkeskrå kan, når priserne er gunstige, reducere foderprisen med ca.1,5-2,0 kr/100 kg foder, men prisudviklingen på solsikke har i lange perioder gjort den mindre attraktiv.

Er raps og solsikkeprodukter relevante for dig at anvende?
Svaret kan ikke generaliseres, men afhænger blandt andet af følgende:

  • § Haves silokapacitet til at aftage hele/ halve træk for at opnå de bedste
    priser?
  • § Vurderes det fagligt at være en reel mulighed at anvende et eller begge
    produkter?
  • § Taler f.eks. slagtesvinenes mavesundhed for anvendelse af store eller
    små mængder rapskager?

Få en individuel vurdering af om det vil være relevant for dig at anvende raps- og solsikkeprodukter – kontakt din foderrådgiver.

/ Fodergruppen, SRVest

Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her