Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Analysegrupper giver indsigt 
Udtag læsseprøver – og få en retsgyldig prøve
For at opdage en grov misligholdelse kræver det eksempelvis, at man kontrollerer indlægssedlen ved alle foderleveringer for at se, om sammensætningen er som aftalt. Andre misligholdelser kan ikke opdages med det blotte øje (f.eks. indhold af næringsstoffer), og derfor skal køber udvise rettidig omhu og sikre god dokumentation i tilfælde af en tvist om foderets kvalitet senere.

Svinerådgivningens tillægskontrakt, som er dit tilvalg, forpligter foderleverandøren til at levere en læsseprøve med hvert læs foder og acceptere, at køber kan bruge den som en retsgyldig prøve. Det sikrer, at der altid er prøvemateriale af det aktuelle foder i siloen. Desuden vil foderfejl altid kunne spores tilbage i tiden. Læsseprøven skal opbevares tørt og på køl. Læsseprøven skal opbevares i f.eks. 3-6 måneder.

Analyse-grupper afslører afvigelser
Tillid er godt, men kontrol er nu heller ikke at foragte. En måde at holde løbende øje med foderkvaliteten kan ske ved at deltage i en foderanalysegruppe. medlemmerne i gruppen indsender med jævne mellemrum foderprøver til kemisk analyse.

Resultaterne fra alle indsendelser samles for hvert firma og opgøres som procentuel afvigelse mellem analyseret og deklareret indhold for hvert næringsstof. Den samlede ”årsopgørelse” viser store forskelle firmaerne imellem i, hvor gode de er til at ramme det deklarerede indhold af f.eks. råprotein. Fordelene er:
  • Afvigelser på indholdet af dyre råvarer afsløres
  • Firmaerne motiveres til at levere det ønskede foder med de ønskede næringsstoffer
  • Deltagerne får indblik i, om der er forskelle mellem foderstoffirmaerne og kan efterfølgende agere ud fra den viden.

Anbefaling

  • Husk læsseprøven for at stå godt ved en evt. tvist
  • Overvej at deltage i en analysegruppe.
  • Snak med din lokale svinerådgivning før du handler og hør om mulighederne for sparring.

Forfatter: Fodergruppen | SRVest

Publiceringsdato: 09-07-2008
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her