Rug har gennem årene haft et dårligt ry til brug i svinefoder sammenlignet med de øvrige kornarter. Det skyldes bl.a. ældre undersøgelser fra LUS (Jørgensen, 1997), som viste en faldende tilvækst og stigende foderforbrug hos slagtesvin med stigende mængde rug i foderet. Helt konkret fandt man, at tilvæksten faldt med 8 gram, og foderforbruget blev øget med 0,02 FE/kg tilvækst for hver gang, man øgede rugandelen med 10 %.

Siden da har vi som bekendt fået en ny fodervurdering, som har betydet, at indholdet af FE i rug er faldet set i forhold til de øvrige kornarter.

	Gammel fodervurdering	Ny fodervurdering
Energi i forhold til byg	1,08	1,02
Energi i forhold til hvede	0,96	0,93

Rug indeholder en del kulhydrater, som er tungtfordøjelige i tyndtarmen, og det tager det nye system med EFOSi-analysen bedre højde for. Når rug således indeholder mindre energi, end man troede i 1997, falder forsøgets konklusioner delvis til jorden, idet foderet med store mængder rug ikke har indeholdt så mange FEsv/kg, som antaget. Det betyder, at foderudnyttelsen ikke har været forringet.
Den forringede tilvækst må vi dog regne med har været reel nok, selvom det i praksis nok ikke betyder det store. Pga. de tungt fordøjelige kulhydrater i rug kan der være en risiko for mere lind gødning fra grisene, hvilket kan give øget svineri i stierne.

En anden faktor, som kan begrænse brugen af rug i foder, er hvis den indeholder meldrøjer. Især hybridrug er modtagelig for svampen pga. en længere blomstring.

Rug med meldrøjer bør slet ikke bruges til søer, og til smågrise og slagtesvin bør der være maksimalt 10 – 20 meldrøjekerner pr. kg korn.

De ovennævnte ting betyder ikke, at rug er uegnet til svinefoder – tværtimod. I slagtesvineproduktionen kan den indgå med op til 40 % af foderet svarende til 70 – 75 kg pr. produceret gris. På de lettere jorder, hvor rug er en attraktiv afgrøde, skal man ikke være så bange for at blande den i sit svinefoder.
Kilde: medd. 374, 1997 fra Den rull. Afpr.) / Fodergruppen | Svinerådgivning Vest

DB-Tjek
I august tager vi hul på næste runde DBTjek,
der vedrører 1. halvår 2008.

DB-Tjek giver et retvisende billede af din indtægts- og udgiftsprofil i svineproduktionen. Talmaterialet sammenholdes med sammenlignelige besætninger i anonymiseret form, så du kan se, hvor din bedrifts stærke og mindre stærke sider er.

Er du interesseret i at få udarbejdet en analyse så kontakt Karin Næsby på tlf. 70 15 12 00