Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Skal danske svineproducenter producere slagtesvin i Tyskland? 

Spørgsmålet indgår i overvejelserne rundt omkring, og nogle har allerede taget skridtet og engageret sig i produktion af slagtesvin på tysk grund.

Der kan være flere bevæggrunde for at gøre dette, hvoraf én af de væsentligste for smågriseproducenten er at sikre sig afsætning til grisene. Et ejerskab / medejerskab / lejeaftale giver en højere grad af sikkerhed for afsætning end traditionel eksport af smågrise.

På opfordring vil vi fra SRVest søge at få belyst nogle aspekter ved produktion af slagtesvin i Tyskland på et møde den 25/8-08 kl. 17.00 i Aulum Fritidscenter.

Som indledere har vi tilsagn fra:

- Hans Knudt Krag, DanBauer GmbH
Hans Knudt Krag har et indgående kendskab til Tyskland og svineproduktion i landet og har været involveret som rådgiver ved etablering af mange svineproduktioner på tysk grund.

- Josva Møller Jensen, LandboNord
Josva Møller Jensen vil præsentere nogle idéer til, hvordan en smågriseproduktion i DK kan tilpasses en produktion af slagtesvin i Tyskland.

Derudover vil der på mødet være indlæg v. en dansk svineproducent, der har erfaringer med produktion af slagtesvin i Tyskland.

SRVest vil præsentere resultater vedr. afregning mv. opnået ved slagtning af svin i Tyskland.

Så snart endeligt program foreligger, vil det kunne findes på www.srvest.dk 

Publiceringsdato: 08-08-2008
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her