Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
SoLiv 
SoLiv er navnet på en kampagne, som søsættes af Dansk Svineproduktion i samarbejde med den lokale rådgivning i maj måned 2008.

Kampagnen fløjtes i gang via et brev til besætninger med sohold fra Dansk Svineproduktion / DAKA.

Baggrunden er, at et unødvendigt stort antal søer aflives og destrueres frem for at blive sendt til slagtning. Antallet af destruerede søer har været stigende de senere år.

Dette forhold giver anledning til panderynken mange steder i svinebranchen og hos øvrige interessenter, der har en holdning til landbruget og svineproduktionen i særdeleshed.

  • En høj sodødelighed kan educeres ved en målrettet indsats.
I den kommende periode vil vi fra SRVest derfor tage os den frihed at kontakte bedrifter med sohold med henblik på at drøfte situationen. En identifikation af årsagsforhold og iværksættelse af relevante tiltag, der kan reducere dødeligheden, vil resultere i en forbedret produktionsøkonomi.

Dorthe Poulsgård og Thomas Bruun Christensen vil være de primære kontaktpersoner i forbindelse med, at vi sætter fokus på sodødeligheden.

Publiceringsdato: 08-05-2008
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her