Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Foderprisernes føljeton 
I år har færdigfoderhandlerne strakt sig ud over mange uger - fra midten af juni og en del har endnu ikke handlet. I juni var der stigninger på både foderkorn og sojaskrå, og flere foderstoffirmaer var aktive i markedet. Trenden var op – AgroMarkets anbefalede køb, og rigtig mange handlede med trenden.

Prisboblen brast imidlertid – til stor glæde for dem der ventede med is i maven. Prisen på f.eks. diegivningsfoder har i perioden siden juni svinget mellem 190 – 225 kr./hkg for en god blanding. Nogen gennemsnitspris tør jeg ikke angive, men mange handler er på det seneste indgået til omkring 1,84 kr./FEso ved 24 t basis.
Slagtesvinefoder har haft rigtig store udsving på det seneste – fra ca. 1,64 -1,75
kr./FEsv, men der er set handler til omkring 1,60 kr./FEsv, igen basis 24 t.

Prisudviklingen på foderhvede på det seneste. Kraftige fald og prisen forventes at falde yderligere. Kilde: www.agromarkets.dk


Smågrisene er ligesom sidste år underlagt store variationer, og der kan let være op til 20-30 kr./hkg i forskel på sammenlignelige blandinger, og i den forbindelse skal man være opmærksom på:

  • Råproteinniveauet: Er der anvendt ny norm, eller er der tale om et mere skånsomt niveau af råprotein?
  • Aminosyrer og fosfor: Er blandingerne justeret i forhold til de nye normer?
  • Råvarer: Er blanding med det velklingende navn fra sidste år ændret markant – uden at navnet er skiftet?!
Specielt det sidste punkt kræver opmærksomhed, og der kan en prissammenligning være med til at afdække, om ændringen gør blandingen mere eller mindre prismæssigt attraktiv at anvende. Men niveauet for en 10-30 kg blanding med 15-19 % sojaskrå ligger omkring 2,00-2,10 kr./FEsv basis 24 t.

Anbefaling
  • Afdækning bør ske ved at granske markedet for sammenlignelige blandinger ved firmaer, du ønsker at handle med
  • Indhentning af tilbud og vurdering af disse skal typisk ske indenfor 24-36 timer

Prisudvikling på sojaskrå på december-terminen. Prisfald dominerer, men det anbefales at følge markedet

v/ Thomas Bruun og Bjarne Knudsen, Fodergruppen

Publiceringsdato: 05-09-2008
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her