Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Forlængelse af foderkontrakt 

De fleste færdigfoderkunder indgik i august en korterevarende foderkontrakt. De fleste kontrakter udløber pr. 31. januar eller 28. februar, men enkelte har ikke foder længere end til nytårsaften.

Nye fodersortimenter skal forventes
Siden kontrakterne blev indgået, har flere foderstoffirmaer arbejdet intenst med at finde erstatningsmuligheder for det dyre korn. Aktuelt er det milokorn eller sorghum, der arbejdes med at introducere i blandingerne.
Forskellen i prisudviklingen for byg og hvede har desuden betydet, at man ønsker at bruge mere hvede i blandingerne. Det betyder, at der bliver revisioner og tilføjelser til firmaernes sortimenter til foråret. Når der arbejdes med foderkontrakten for foråret, skal man derfor være opmærksom på, om det er de samme blandinger som i høst, man vurderer – både med hensyn til prisen og funktionen hos grisene. F.eks. skal man nok ikke bruge en slagtesvineblanding med 113 FE/hkg i en besætning med ad lib-tørfoder.

Markedssituationen
Efter en periode på 2 måneder med faldende hvedepriser ser det i skrivende stund (28-11-07) desværre ud til, at trenden er ved at vende. Da sojaskrå samtidig stiger, og byggens pris er høj, kunne det tale for at disponere forårets foder allerede nu. Enkelte firmaer har allerede været ude med tilbud, der indebærer større eller mindre stigninger.
Om disse stigninger er rimelige afhænger helt af, hvad udgangspunktet var. Bl.a. var der - som bekendt - stor forskel på, om der blev handlet først eller sidst i august måned – og specielt skal man være opmærksom, hvis man først handlede i september.



Foderhandlen
For at vurdere priserne er det stadig utrolig relevant at få priser fra flere firmaer. Vi oplevede i høst et stort spænd mellem firmaer på sammenlignelige blandinger, og der er ingen grund til at tro, at forskellene bliver mindre nu. Derfor er opfordringen fra fodergruppen:

  • Indhent tilbud fra flere firmaer
  • Vær opmærksom på ændringer i blandingernes sammensætning
  • Få lavet både en faglig vurdering og kostprisvurdering før du handler
  • l Undersøg markedet allerede nu – også selvom kontrakten evt. først udløber med udgangen af februar! Futuremarkedet kan evt. overvejes.

Thomas Bruun og Bjarne Knudsen

Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Nyheder PDF format 2007
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her