Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
DANISH produktstandard  

Produktstandarden, der trådte i kraft pr. 1/10-07, er aftalt mellem alle aktører i svinebranchen og administreres af Dansk Svineproduktion. Ordningen er begrundet dels i afsætningsmæssige forhold på det tyske marked (kød såvel som levende dyr) og har derudover det motiv at fremme efterlevelsen af gældende lovgivning vedrørende svin. Ordningen er trådt i kraft og de krav, der kontrolleres for, skal således allerede nu opfyldes.

På det konkrete plan inkluderer produktstandarden, at alle svinebesætninger vil blive besøgt indenfor en treårig periode. Besøgene udføres af rådgivere fra den lokale rådgivning på vegne af DLBR Certification,
Landscentret.

Blandt de krav, der tjekkes ved besøgene, er mange krav som der er krydsoverensstemmelse på.

Dermed kan besøget og ordningen som sådan være med til at sikre, at forholdene i din besætning er i overensstemmelse med gældende lovgivning, så evt. træk i arealtilskud undgås.

Det gælder vedrørende følgende hovedområder:

  • Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed
    • 6 KO-krav indgår i DANISH
  • Dyrevelfærd
    • 20 KO-krav indgår i DANISH

Det vil føre for vidt at gengive enkeltpunkterne her. Men det vil være en god idé at rekvirere det skema, som anvendes ved besøget og gennemgå det sammen med evt. medarbejdere i staldene. Rekvirer skema på mail ksa@srvest.dk Noter dit navn i mailen og skriv, at du ønsker DANISH skema tilsendt.

/ Karsten Ambrosen

Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Nyheder PDF format 2007
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her