Blander du selv zink i smågrisefoderet?
Det er helt lovligt selv at blande dyrlægeordineret zink i smågrisefoderet, men hvis
det bliver gjort forkert, kan det føre til 5 % træk i hektarstøtten.
For at undgå dette kan zink iblandes direkte i fodervognen eller i en foderblander/cementblander, der kun bruges til zink foder, da dette aldrig vil give anledning til problemer.
Hvis man for at opnå en god opblanding, og derved en god effekt, ønsker at opblande
zink i en foderblander, hvori der også blandes foder til andre grupper, skal man
sikre sig, at der ikke sker overslæb til andre blandinger. Dette gøres bedst ved at
lave en HACCP-plan, som bør hænge synligt ved blanderen.
Smågrisefoder med zink må aldrig udfodres via en foderstreng, hvori der også
udfodres andet foder. Det må dog godt flyttes til en silo fra blanderen vha. ridlere eller
suge-/blæseudstyr, hvis det er beskrevet, hvordan overslæb til andre blandinger undgås.
Jan Rodenberg
Fodergruppen ¦ Svinerådgivning Vest
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: