Hvor og hvor meget lugter dine grise?
Den nye miljølovgivning vedrørende husdyrbrug har med nye tiltag på lugt-området fået ganske stor opmærksomhed og ikke uden grund.
Der er med den nye lovgivning stramme regler for, hvor meget lugt der i forbindelse med udvidelser eller ændringer i produktionen kan accepteres i nærområdet. Der er indført skarpe grænser for hvor mange lugtenheder (OUe) der accepteres ved nabobeboelse,
samlede bebyggelser eller byzoner. Alle projekter der kræver Miljøgodkendelse vil fremadrettet blive vurderet - også på projektets lugtgener i lokalområdet.
- Lugten fra dine grise er blevet en af de parametre der skal vurderes inden der gives tilladelse til ændringer og udvidelser af husdyrholdet
Denne opstramning rammer naturligvis hårdt de steder hvor man producerer tæt ved byzone eller samlet bebyggelse. Men også placeringen af enkeltboliger i landzone kan spænde ben for projektet hvis de ligger for tæt på.
Til simulering af lugtudbredelsen og -niveauet er der udviklet en model som kan beregne hvor, og hvor meget din produktion lugter i nærområdet. (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel, OML) Med udgangspunkt i data for bygningsmassen, produktionsdata,
metrologiske data, op-lysninger om terrænforskelle, beplantninger og lign., simuleres lugtudbredelsen i det område omkring ejendommen, hvor produktionen kan lugtes.
Indgående kendskab er en forudsætning for korrekt resultat
En sådan beregning kræver indgående kendskab til svineproduktionen, og de varierende rammer som forskellige staldsystemer og ventilationsprincipper kan udgøre. Især fordi den faglige indsigt er grundlaget når man begynder at arbejde med mulighederne for at reducere lugten.
v/ Heidi Wentzlau og Michael Lynge Kær
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: