Nye regler om CHR-mærkning, registrering og flytning af svin
|
Den 10. november 2005 blev bekendtgø-relsen om mærkning, registrering og flytning af bl.a. svin ændret. Der er en række ting, man skal være opmærksom på. |
|
CHR oplysninger CHR oplysninger er nu en del af Den Fælles Husdyrindberetning, som udsendes en gang årligt i august til ejer / bruger af et CHR nummer.
Der skal oplyses: Navn, telefonnummer for bruger / ejer, adresse for husdyrbruget, dyreart og anvendelsesformål (fx om der er tale om produktionsbesætning, udendørsbesæt-ning), antal dyr ved normal drift, hvilken dyrlæge man benytter angivet som dyrlægepraksis. Ejer / bruger har pligt til at svare og har pligt til at indberette væsentlige ændringer i årets løb.
Flytninger Ejer / bruger skal inden 7 dage indberette antal svin, dato, tidspunkt, CHR for sælger, CHR for køberbesætning eller samling af dyr. En samling af dyr er fx et eksportmarked. Er der tale om eksport direkte fra besætningen, skal modtager-landet og besætningsnummer for den udenlandske besætning indberettes. Transportmidlets registreringsnummer skal indberettes. Slagterier og destruktionsanstalter skal selv indberette modtagelse af dyr.
Samdrifter Hvis man har sin svineproduktion på flere ejendomme, kan de lægges i en samdrift. Der kan maksimalt indgå 5 CHR numre, som skal have samme juridiske ejer. Gamle samdriftstilladelser skal fornyes inden 31/3 2006. Svin, der flyttes indenfor samdriften, skal ikke øremærkes.
Griseringe En grisering defineres som en aftale mellem en smågriseproducent og en fast aftager. Et CHR nummer kan højst indgå i fem griseringsaftaler. Det vil sige, at en sobesætning kan indgå aftale med højst fem aftagere af 30 kg grise.
Et CHR kan ikke være både afhænder og modtager. Gamle griseringe skal fornys inden 31/3 2006.
Grise, der flyttes i henhold til en griseringsaftale er undtaget for krav om øremærkning men skal ledsages af et transportdokument.
Nyt i forhold til gl. bekendtgørelse
- Man skal altid indsende CHR oplysninger, også selvom der ikke er sket ændringer.
- Samdriftstilladelser skal fornyes, og det skal ske inden 31/3 2006.
- Eksisterende griseringsaftaler skal godkendes af myndighederne på ny. Det skal ske inden 31/3 2006. SPF/SLS og Landsudvalget for Svin arbejder på at få forlænget fristen.
- Alle flytninger skal indberettes også indenfor en samdrift. Tidligere var der ikke denne pligt forudsat, at Regionen havde givet tilladelse til det. Transporten skulle foregå på ejers eget transportmiddel.
- Det er nyt, at man som f.eks. sælger af smågrise kun kan indgå griseringsaftale med fem CHR numre. Nyt er også, at et CHR nummer ikke både kan være køber og sælger. Det rammer en del 7-30 kg producenter. SPF/SLS og Landsudvalget for Svin arbejder på at få blødt det op.
Kilde: LUS
|
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: