Behøver en slagtesvineplads koste 3.000 kr.
|
Ved et åbent hus arrangement hos gdr. Niels Peder Storbjerg, Videbæk var der den 1/12-06 mulighed for at se en nyopført slagtesvinestald. |
Stalden er bygget som en isoleret rundbuehal, med vinduer i gavl og ovenlysplader. Rundbuestalden er leveret af Future Rundbuehaller, Tarm. Konstruktionen består af stålbuer dækket med stålplader udvendigt. Indvendig er loft / væg dækket med stålplader - dog er den nederste 1,5 m. dækket af plastpanel.
Stalden er indrettet med to rækker slagtesvinestier. Stierne er med drænet gulv, inventar af plast + rustfrit stål, vådfodring i langkrybbe samt undertryksventilation. Umiddelbart en tiltalende stald set ud fra funktions- og arbejdsmæssige hensyn.
Ud fra det oplyste kan rundbuestalde opføres til priser i omegnen af halvdelen af, hvad mere traditionelt byggeri koster – men vær opmærksom på forudsætningerne herfor – typisk vil bygherren selv skulle forestå dele af byggeriet.
Uagtet at en rundbuestald præsenterer sig lidt anderledes i landskabet end mere traditionelt byggeri, bør konceptet have interesse ud fra prismæssige overvejelser. Der er ikke nogen indikationer på at produktionsresultatet i en sådan stald skulle være ringere end i mere traditionelt byggeri.
v/ Karsten Ambrosen
|
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: