Sygestier - en god ting i hverdagen
|
”Det behøver ikke at være dyrt at få nogle gode sygestier - og sygestierne har lettet mit daglige arbejde”, siger gdr. Tage Brandt Jensen. |
Lovkrav til sygestier til sohold
- Der skal være tilstrækkelig med sygestier og der skal altid være mindst en sygesti til rådighed.
- Arealkravet til enkeltsøer eller gylte er 3,5 m2 pr. dyr
- Der må højst gå 3 søer eller gylte sammen og arealkraver er da 2,8 m2 pr. dyr
- Der skal være afkøling og varmetildeling, så grisenes kropstemperatur kan reguleres
- Træk skal undgås
- En del af sygestien skal have blødt underlag i form af gummimåtte el. strøelse
Tage Brandt Jensen har en soproduktion på ca. 160 årssøer, hvor smågrisene bliver solgt ved 30 kg. Søerne går i løsdrift med transponderfodring. Hidtil er syge- og aflastningskrævende dyr blevet opstaldet i stier i blandt andet løbeafdelingen.
Inspirationen til de nye sygestier kom, da dyrlæge Marianne Søkilde fra Videbæk Dyrlægerne spurgte, om det ikke kunne være en god ide at etablere et afsnit med syge- og aflastningsstier. Den generelle fokus på dyrevelfærd har medført, at tiden nu var moden til at etablere et afsnit med sygestier. For Tage er det vigtigt at sende et positivt signal til omgivelserne.
De nye sygestier er nu brugt i ca. 1½ mdr. Tage er tilfreds med resultatet og synes at det har været en god investering. Dyrene kan bedre komme sig i de specielt indrettede stier. Sygestierne letter arbejdet for ham, og dyrene lader til at komme sig hurtigere og har færre ”sygedage”.
Sygeafsnittet er indrettet, så det er tilpasset et gammelt staldafsnit. Tage har fået lavet 4 sygestier til søer og 5 sygestier til smågrise. I Stierne går søer og gylte enkeltvis med fast gulv og strøet leje. Der er etableret tremmer imellem stierne, så dyrene har kontakt til hinanden. I sygestierne til smågrisene er overdækningerne lavet med forskellige højder, så de er tilpasset grise i forskellig alder. I stier til de mindste grise er der etableret mulighed for en varmelampe, hvis det måtte være nødvendigt.
Inventaret til de 9 sygestier er fra Ikadan, og har kostet 38 000 kr. I den pris er krybber og vandforsyning inkluderet. Sygestierne er lavet af plast, der er holdbart og nemt at rengøre. Målene på sygestier er:
| Søer og gylte: |
225 * 170 cm |
| Smågrise: |
225 * 135 cm | Efter etableringen af sygestierne er det blevet nemmere at udtage dyr fra løsdriftsstalden med de drægtige søer og gylte, da der nu altid er en ledig sti til rådighed. Det, at dyrene ligger i enkeltboks med strøelse, giver dyrene ro og optimale forhold for at komme sig hurtigt.
v/ Anja Hinrup |
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: