Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Så handles der færdigfoder … 
Nu handles der foder i stor stil, og mange af jer, der læser dette, har sikkert allerede handlet.
Mange handler er afsluttet, uden at der er blevet taget tilbud hjem fra andre foderstoffirmaer, og vores pristjek-service har også indikeret, at det nogle gange er fornuftigt at forlænge kontrakterne. Vi har dog også haft rigtig mange henvendelser, hvor vi
anbefaler, at der indhentes konkrete tilbud fra flere firmaer.

Priser for sæsonen 2006/2007
Prisniveauerne for 2006/2007 er der skrevet meget om i fagbladene, og vores indtryk er i forhold til sæsonen 2005/2006:
  • Diegivningsblandinger med fiskemel: Kraftige prisstigninger
  • Diegivningsblandinger uden fiskemel: Prisfald
  • Drægtige søer: Uændrede priser eller meget svage prisfald
  • Smågrise 9-30 kg med fiskemel: Kraftige prisstigninger
  • Smågrise 9-30 kg med reduceret fiskemel/uden fiskemel: Uændret til faldende priser
  • Slagtesvin 30-105 kg med sojaskrå: Moderate prisfald
  • Slagtesvin 30-105 kg med raps+solsikke: Fornuftige prisfald
Allerede beregnede tilbud indikerer, at der kan være store forskelle mellem forskellige foderstof-firmaer, så jeg vil fraråde, at man anvender ovenstående pejlepunkter som eneste retningslinje, når der handles foder. Ring i stedet ind og få en snak om priserne og den aktuelle markedssituation.

Smågrisefoder
Smågrisefoderet er i år ramt af kraftige prisstigninger grundet fiskemelets himmelflugt, vi nærmer os 1000 kr. pr. 100 kg. Flere foderstoffirmaer har dog sonderet markedet for alternative råvarer, og tilbyder smågriseblandinger med gode alternative råvarer til priser på niveau eller under sidste års priser. Det medfører, at du, såfremt du anvender store mængder smågrisefoder, bør indhente tilbud hos flere firmaer.
Publiceringsdato: 14-07-2006
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: 
Nyhedsbreve PDF format 2006
Adobe Reader
Har du ikke Adobe Reader klik her