10 bud på en tilfredsstillende foderhandel
|
Hvert år oplever vi hos Svinerådgivning Vest landmænd, der føler at foderhandlen ikke gik helt optimalt. Med nedenstående punkter in mente sikrer du dig selv imod, at handlen sker på for spinkelt grundlag: |
- Kravene til de foderblandinger, der indhentes tilbud på, skal defineres ud fra behovet i besætningen. Her er SRVest behjælpelige, idet vi ud fra E-kontrollen og en besæt-ningsgennemgang hjælper med at specificere kravene.
- Der skal være faste minimum og maksimum grænser for de forskellige råvarer gen-nem hele fodersæsonen. Hvor meget byg indgår der f.eks. i blandingen? Indgår der faste mængder af sojaproteinkoncentrat, og af hvilken kvalitet?
- Har du en sojakontrakt til en fordelagtig pris, vil det desuden være relevant at kræve at raps og solsikke ikke indgår i blandingerne, da prisforskellen mellem soja og disse skal være stor, før det er attraktivt med raps og solsikke som proteinkilder.
- Kræv at få fastlåst priser på alternative blandinger. Det kan være aktuelt, hvis den valgte blanding ikke fungerer i din besætning. Det er ikke optimalt at skulle forhandle priser på alternativer midt i sæsonen.
- Få priserne fra de forskellige foderstoffirmaer oplyst ved samme kvantum leveret fo-der, så priserne umiddelbart kan sammenlignes.
- Ved sammenligning af enzymblandinger og blandinger uden enzymer skal effekten af enzymerne vurderes, da du ellers kan komme til at sammenligne 2 blandinger med forskelligt energiindhold.
- Skal salg af korn indgå i den samlede handel, er det vigtigt at kende kornprisen når foderkontrakten indgås. Få desuden oplyst fradrag for svind, vand og evt. transporttil-læg.
- Indhent kun tilbud hos flere foderstoffirmaer, hvis du virkelig er villig til at skifte foder-leverandør – det sender det mest seriøse signal til foderstofferne.
- Lad være med at love de sælgere, der kontakter dig, noget. Det er set at landmænd ender med at hænge på en ikke optimal handel, fordi man bliver ”fanget” i et uop-mærksomt øjeblik. Det er både ubehageligt for dig selv og sælgeren, at der opstår tvi-stigheder om aftalerne.
- Ønsker du hjælp til ovenstående eller er du i tvivl, så kontakt Fodergruppen hos SRVest på tlf. 7015 1200.
Thomas Bruun og Bjarne Knudsen Fodergruppen, Svinerådgivning Vest |
|
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: