Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Er ejendommen ”tjekket”? 

Bor du naturskønt? Ser du ofte en løvfrø? Så kan det godt være, du ikke længere bor så ”skønt”, hvis du har husdyrproduktion på ejendommen.

Der er efterhånden mange restriktioner på landbrugsejendomme med husdyrproduktioner, hvorpå det ønskes at udvide dyreholdet. Det være sig natur, lugt, generelt krav til reduktion i ammoniakfordampning etc. Det kan komme bag på én i en udvidelsessituation, eller hvis ejendommen skal købes eller sælges. Disse restriktioner er meget ofte én af de afgørende begrænsende faktorer for strategien på ejendommen. Derfor kan der være god økonomi i at ofre penge på at få tjekket ejendommen for diverse forhindringer indenfor miljø, idet resultatet kan påvirke økonomien for ejendommen.

Det kan også være, man skal ud at finde en gylleaftale eller forpagte noget mere jord – så er det en rigtig god idé at få tjekket jorden: Er det ”robust” jord? Dvs. er det fri for diverse klassificeringer i forhold til nitrat og fosfor, således at der vil være restriktioner på næringsstoftilførsel, eller krav om ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige? Hvis jorden skal modtage gylle fra et husdyrbrug, som er miljøgodkendt d. 1. januar 2007 eller senere, skal der søges om arealgodkendelse på jorden, hvis den ikke er robust. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke restriktioner der evt. kan være på jorden, da det også kan påvirke prisen.

SRVest laver miljøtjek på specifikke ejendomme og arealer – kontakt en af miljørådgiverne for at få lavet et miljøtjek. Normalprisen for et miljøtjek er i 2011 på 3.800 kr.

Publiceringsdato: 14-02-2011
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: