Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
Hjælp din nabo eller dig selv! 

CHR-indberetningerne har fået større betydning end de plejer. Det skyldes, at det er bestemt, at dyretrykket ikke må stige i nogle vandoplande.

Kommunerne skal i forbindelse med miljøansøgninger vurdere nitratpåvirkning i det pågældende Natura 2000 vandopland. Hvis antal DE er stigende siden 2007, kan kommunen afvise en miljøansøgning.
Dette defineres ud fra CHR oplysninger. Kommunerne bruger også disse data, når de skal på tilsyn, til at blive oplyst om det nuværende dyrehold på ejendommen set i forhold til det tilladte dyrehold!

Vi vil derfor gerne opfordre til, at man bruger 2 minutter ekstra på at sikre, at indberetningerne er korrekte. Den typiske fejl er, at slagtesvineproducenter indberetter årsproduktionen, men det der skal indberettes er antal dyr på stald (stipladser).

Foretages disse rettelser – og husker man at få indberettet hvis produktionen ophører, vil der fortsat være luft til dem, der ønsker at udvide. Vi er ikke hårdt ramt mht. stigende antal DE til vandoplande i Vestjylland.

Lad os i fælleskab sørge for, at det forbliver således!

Hvis tallene ikke passer, skal du kontakte RYK. På www.glr-chr.dk kan du tjekke dine nuværende data.

Forfatter: Jan Rodenberg
Publiceringsdato: 04-04-2011
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: