Bor du i en radius af 50 km fra Videbæk?
Arla barsler som de fleste nok ved med at opføre et biogasanlæg på 1,5 gange Måbjergs størrelse nær Videbæk.
De har i første omgang brug for din interessetilkendegivelse. Det er uforpligtende, men vigtigt! Arla har brug for at vide, om der er et potentielt kundegrundlag i området. Derfor - udfyld Indtastningsarket (1 A4 side) - og send dine oplysninger ind hvis du er interesseret i at få afgasset din gylle.
Arla Foods ønsker i samarbejde med få partnere at etablere biogasforsyning til sine to store energiforbrugende mælke- og valle tørringsfabrikker (DP og Arinco) i nærheden af Videbæk. Ved at erstatte naturgas med biogas reduceres udledningen af CO2 og dette er den primære motivationsfaktor for Arla Foods. For at kunne levere biogas til de to anlæg er det nødvendigt med minimum 15 millioner m3 naturgasækvivalenter. Biogasfabrikken er tænkt ejet af få investorer, heriblandt Arla Foods. Biogasselskabet leverer al gas til Arla Foods på kommercielle vilkår.
Publiceringsdato: 04-04-2011
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: