Får dine smågrise det syreprodukt, du har betalt for?
Har du oplevet eksempler på pludselige tynde maver hos smågrisene eller har det været nødvendigt at tilsætte ekstra syre? så kunne det være en god idé at kigge dine foderrecepter efter i sømmene. På det seneste har vi været vidner til, at der er blevet ændret i indholdet af benzoesyre, i forhold til det der blevet indgået aftale om.
I de aktuelle sager, var der blevet lavet kontrakt på mineralblandinger tilsat benzoesyre. Uden svineproducenternes accept blev dette ændret til en blandingssyre. Eksempelvis VAprocid der indeholder 10 % benzoesyre. Der er blevet gennemført mange forsøg med forskellige syreprodukter til smågrise, og benzoesyre har gang på gang skilt sig meget positivt ud. Det er dermed ikke af uvæsentlig karakter, hvor meget benzoesyre der reelt er i foderblandingen. Er der i forbindelse med en miljøansøgning sat krav til anvendelsen af benzoesyre, vil anvendelsen af blandingssyrer ikke være lovligt!
I mineralblandinger til smågrise er der typisk 10 % benzoesyre og 2,5 % i et 20 % fravænningskoncentrat.
Gå derfor dine foderoptimeringer kritisk efter og hold øje med at du ikke bliver snydt. Ved sammenligning af tilbud på mineralblandinger er det vigtigt, at mineraler med blandingssyrer ikke sammenlignes med mineralblandinger med ren benzoesyre, så træffes der afgørelse på forkert grundlag
Hvis du har en mistanke om at den er gal hos dig også, er du velkommen til at ringe ind og få en snak.
Publiceringsdato: 24-05-2011
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: