Log på Kontakt Oversigt Forside
Rådgivning
2013 nærmer sig… 

2013 nærmer sig…

30 % af de danske sobesætninger er ikke klar til 2013, så der skal arbejdes på højttryk med at finde egnede løsninger inden loven træder i kraft 1/1-2013.

Der skal som hovedregel findes nogle flere m2 til de drægtige søer for at fastholde det nuværende antal årssøer, hvorfor nogle bygger en ende i de bestående stalde.

Ofte kan slagtesvinestier anvendes til drægtige søer, hvis hver 2. skillerum fjernes og 2 slagtesvinestier bliver til én sosti.
I drægtighedsstalden kan den ene række bokse fjernes, mens boksene i den anden side enten skiftes ud med æde- hvilebokse, eller der monteres en baglåge. Fakta er, at søerne skal kunne stå i ro og mag og æde uden at blive forstyrret af de andre søer. 

Kunsten er at få lavet om uden at det koster i produktionen. Vær OBS på flg.:

Sygestier
Løsdrift fungerer godt, hvis det er muligt for personalet at tage skadede søer ud af flokken og sætte dem ind i sygestier. Iflg. loven skal 2,5% af løsdriftspladserne være i syge-aflastningspladser, men i praksis skal der være 5-10% for at opnå de bedste resultater. Lav sygestierne først, således at det er muligt at tage hånd om tilskadekomne dyr fra dag 1 med løsdrift.

Opstaldning – under renoveringen
Når hele drægtighedsstalden skal endevendes, skal søerne være et andet sted i mellem tiden. Som udgangspunkt er det bedst at flytte rundt på de søer, som er konstateret drægtige, men mokkes de sammen i slagtesvinestier eller står i en øredøvende larm, osv. vil overlevelsen af fostrene påvirkes i negativ retning. Overvej derfor at leje en sostald, mens der renoveres.

Gamle søer
Erfaringer viser, at de ældre søer (4. læg og derover) der har svært ved at omstille sig til løsdrift efter at have brugt hele livet i bokse. Lad derfor de gamle søer blive i vante rammer så lang tid som muligt. Brug tiden indtil nytår til at forny besætningen og lær de nye dyr op til løsdrift.

Publiceringsdato: 08-02-2012
Svinerådgivning Vest - Birk Centerpark 24 - 7400 Herning - Tlf: 7015 1200 - Fax: 9999 2330 - Email: